ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
Rejser med børn

Guinea: Fulani hovedstad Labe.

Markedet i Fulaniernes hovedstad Labe var herligt. Helt fyldt med mennesker, boder, grøntsager etc. Baguetter minder om, at Guinea har været fransk. Plastickander og skåle i stærke farver minder om, at kineserne er stærkt til stede med handel. Masser af kvinder i farvestrålende, mønstrede kjoler. De fleste Fulanier er muslimer, så her er en del abbayer. Vi tager videre til et lille museum om Fulaniernes kultur. Første sætning i beskrivelsen var: Der er tre vigtige dele i Fulaniernes liv: religion, kvinder og kvæg. Kvinder var så ikke lige mennesker eller ihvertfald ikke ligeværdige. Uddannelse måtte vi desværre finde under religion. Men Fulaniernes er ikke desto mindre en af de helt store stammer i Afrika og i Guinea. Her er de samtidig blandt de rigeste med ry for at være hårdtarbejdende.

Vi spiser undervejs på det videre roadtrip. Stopper ved vandfald, en lille restaurant, en bod langs vejen, en lille café, der med termokander viser at der serveres kaffe og te. Drikkevarer hos en og mad hos en anden, så vi fordeler bidragene til lokalbefolkningen. Tamarinjuice og sodavand; sour sop sodavand; America Cola; malt drik produceret af Unibrew og et par Faxe øl. Søde mennesker.