Nordkorea moment: tag med ud på landet.

Ude på landet er der både det nyeste prestigeprojekt og det mest manuelle i den af samfundets søljer, som landbruget og landmændene udgør. Nordkorea 🇰🇵 har svært ved at brødføde sin befolkning. Alt land er opdyrket. Det opdyrkes med få maskiner og meget manuelt arbejde. Vi så mennesker cykle ud i markerne fra landsbyerne for at arbejde manuelt, og der sås kun få traktorer, der var små og gamle. Derfor er det jo alt andet lige glædeligt, at det prestigeprojekt m, vi som rejsende skulle se, er et stort landbrug med mange drivhuse, geotermisk energi, computere til regulering af vanding, temperatur og luftfugtighed, og brugen af lys til at fremme væksten. Det skulle være en lufthavn, der var omlagt. Vi hørte om målene for produktionen, og de lød imponerende, og samtidig må jeg sige, at ingen af dem jeg talte med har nogen forudsætninger for at vurdere om det er realistisk. Baseret på erfaringer fra ledelse og udstationering i et land der engang var en del af Sovjet, så er jeg mere bekymret for, om man kan lede opad, registrere risiko i produktionen, registrere mindre resultater end målene etc. Men her håber jeg nu alt andet lige, dette lykkes for dem, for befolkningen er den tyndeste, jeg har set. De er lave. Og livet i landbruget ser hårdt ud.