5,4 på richterskalaen – på 10. sal gynger det!

Sidder her i Iquique og surfer på nettet fra vores hotelværelse, da bygningen pludselig begynder at ryste – noget mere end Nicolai og Lærkes hoppen i sengene kan retfærdiggøre.
Med vandflasken i oprør på bordet konstaterer vi, at det endnu ikke rabler helt, så vi løber alle 4 hen og stiller os i døren og begynder derefter at løbe ned ad trapperne sammen med personalet da det bliver ved …10 sal i en tynd høj bygning virker ikke helt som det rette sted at være lige nu. Jordskælvet holder dog op efter 30s, og bygningen gynger ikke længere…! El, TV og internet virker dog uforstyrret, så det virker plausibelt at gå tilbage til værelset.
Vi surfer lidt på nettet, og konstaterer at det er 5,4 på Richterskalaen i 37,5 km dybde ca. 124 km NNØ for Iquique, hvor vi er lige nu. Og at Iquique i øvrigt har en heftig historik for kraftige jordskælv – op til 7,8 tilbage i 2005 – 5,4 er nu rigeligt til os – så har vi prøvet det med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *