Fatamorganaer og tidlig Carl-Henning Pedersen

400 km igennem ørkenen. Det fik os til næsten konstant at se “vand” foran os på vejen i varmedisen og også jævnligt ude i ørkenen mod bjergene… fatamorganaer. Tjah, der var ihvertfald ikke en dråbe vand. Turen fra kystbyen Iquique til Calama i højlandet var lang og tør. Iquique var relativt rig pga. en toldfri zone og massiv eksport af fiskemel. Vi vil nu mest huske den for den smalle tange mellem havet og de bjerge af sten og sand, der rejste sig 6-800 m stejlt op et kort stykke inde i landet. På den tange lå byen mast sammen… og et par af vejene havde (meget betryggende ?) vejskilte med besked om, at netop denne vej var tsunami-flugtvej. Hmmm, så kan bølgerne slå ind over byen, nå bjergene og tage turen tilbage hen over byen. Det og jordskælvet er vist det, vi husker mest.
Geoglyffer fra 500-1450 A.D. lignede mest Carl-Henning Pedersen og Cobra malernes enkle og lidt kantede tegninger af mennesker og dyr. Vi stoppede ved et af de steder i verden, hvor der er flest geoglyffer samlet, nemlig 121 mennesker, 97 dyr og over hundrede geometriske figurer. Den ene lignede mest en skiløber eller kanosejler – eller måske har indianerne surfet på sandet her ligesom vi gjorde i New Zealand, for her er jo mest sand. Nicolai gad først ikke se op fra sin gameboy, hvor geoglyfferne konkurrerede med LEGO Starwars, Star Wars III, Ninja Turtles mm, men da han først fik set op, så blev han helt entusiastisk med at se, hvad de forestillede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *