AfrikaDanmarkEuropaRejserRejser med børn

Uforudsete eventyr med flytransport

Dagens rejsestatus er, at trods masser af uforudsete ændringer, så går det alligevel (som oftest eller i dag i hvert fald – indtil videre) Det er ikke eventyret med lokale eller vild natur. Det er det, man skal igennem, når man gerne vil derud, og i endnu højere grad end tidligere, fordi corona har spredt kompleksiteten til alle lande, og man derfor ikke kan undlade en enkelt borgerkrig og så alligevel komme masser af steder.

Denne kræver helt klar mange rejsedage i rygsækken at forholde sig til:
Lærke Ehlers Mikkelsen og jeg stod op kl 02:00 i morges til endnu en mor-datter rejse. Denne gang med pygmælandsbyer og Livingstones fodspor i Burundi som mål.
Metroen havde indsat busser og vi endte med en taxa det første stykke kl. 2.30 i den kolde nat.
I lufthavnen kl 03:00 havde KLM slet ikke bemandet checkin endnu trods vanlig mailstorm om at være der 3 timer før.
KLM åbnede checkin med at fortælle, de havde aflyst flyet. Vi blev sendt til SAS for at tjekke ind til Kigali i Rwanda med en af de alt for korte transitter, jeg ikke bryder mig om.

SASs checkin system krævede, at vi først ansøgte om visa til Rwanda selv om vi ikke ville forlade lufthavnen. Det var hen over midnat, og så skulle et felt udfyldes. Jeg skammede mig sammen med deres IT udviklere og håber, det er i deres backlog til at blive ordnet, og at SAS prioriterer at betale for det.
Det kostede nogen tid, hvor vi selv måtte hitte ud af det på en migrationsside og betale 2*30 USD. Det er endnu ikke godkendt… men det var SAS ligeglad med.
Desuden skulle vi nu via Bruxelles i stedet for Amsterdam. Derfor skulle vi også udfylde en belgisk Passenger Locator Form. Igen selv om vi ikke ville forlade lufthavnen. Håbløst og unødvendig med den dataindsamling. Mon ikke der bliver et væld af databrud?! Her vidste checkin allerede, at den voldte folk problemer og forklarede på forhånd, vi skulle registrere vores danske adresse, når skemaet insisterede på en belgisk adresse. Igen sendte jeg en træt tanke til release af ufærdige IT systemer, hastværk og dårlig ledelse.
Mon ikke vi blev booket på et fly godt 2 timer efter det planlagte og fik den korte transit, fordi SAS og KLM afsatte tid til, at de mange passagerer skulle igennem alt de afledte nye online registreringer ?!

SAS tog jo over fra KLM i morges. Men de fik tekniske problemer og måtte udskifte en radio lige inden afgang. Der hvor man ikke længere må forlade flyet. Vi bekymrede os derfor hele turen og spænede frem i flyet og til gate i Bruxelles.
Blot for at opdage at deres operatør CityJet havde valgt at flyve uden os. Flyselskabet CityJet havde fløjet fra Bruxelles til Kigali med blot 50 ombord uden lige at vente på de 6 passagerer hos os, som landede ved gaten lige overfor dem på afgangstidspunktet.
Dem der laver kontrakter med underleverandører som CityJet må igang med bødeblokken eller lade være at udsulte deres underleverandører kontraktuelt.

Nu stod SAS så med aben… og de var imponerende. Vi måtte dog ud af transit i Bruxelles og hen til AviaPartner. Dem har SAS kontrakt med, og det spiller.
Her fik vi et dagsophold hos Sheraton i lufthavnen med rigtige bløde senge. Frokost- og aftensmadsvoucher. Så nu spiser vi andet luksusmåltid i dag (32 euro pr person pr gang) og er væsentlig mindre udmattede.

Nu skal vi så videre med Ethiopean Airlines via Addis Ababa her til aften og flyve hele natten. Bruxelles er dækket af tåge. Skyerne ligger nede oveni lufthavnen. Vi skulle slukke al IT fuldstændig inden landing for ikke at forstyrre pilotens navigation. Det ser ikke ud til, at tågen / skyerne er lettet. Nu prøver vi med checkin hos Ethiopean Airlines.

Hvis de to næste flyvninger lykkes, så er vi fremme to timer tidligere end planlagt og har udskiftet en nat sovende i transit i Kigali med Sheraton og et flysæde – omend med en del krav til omstillingsparathed, temposkift, stressresidens, projektledelse… noget.
Kryds fingre for os!