Pho og Nem

Vietnamesisk mad nyder vi fortsat meget.

I Hue og Hoi An har vi spist på nogen af de billigste og nogen af de dyreste restauranter. Det betyder, at vi har spist for mellem 30 og 350 kr for os fire incl. drikkevarer. Indretningen varierer, men den gode stemning, de søde mennesker og den dejlige mad har alle stederne til fælles.

PHO suppe er en skøn nudelsuppe, som fåes overalt med enten kylling, oksekød, svinekød eller rejer. Mette spiser den glad til morgenmad og har gjort det stort set hele tiden her i Vietnam. Christian er fortsat mere til at få den til frokost eller aften.

Hot and Sour Seafood suppe er tilsvarende dejlig suppe, men den kommer altså ikke helt op på Pho suppen eller Tom Yum suppernes rafinement, synes vi.
NEM er forårsruller med samme udvalg i indholdet. Friske og med rispapir omkring frem for dybtstegt er klart vores favorit. Stegte kender vi hjemmefra. De serveres med enorme mængder friske krydderurter, lime, salt, peber og sauce. Dejligt. Dejligt. Mette har talt om dem i 8 år, siden hun fik dem i Vietnam sidst, men har kun fundet de mere fede, stegte forårsruller i Danmark.
Vi har spist forårsruller, færdiglavede og nogle vi selv fik lov at fylde og rulle på to skønne restauranter i Hue. Begge i prisklassen 40-45 kr. for et måltid for os alle fire.
Mandarin cafe lige rundt om hjørnet fra vores hotel i Hue er enkel og superb. Den er anbefalet i Turen går til med en stjerne og er en lille perle.

Mr. Lacs restaurant (Bank Khoai Thuong Tu) lige ved den gamle kongeby på hjørnet mellem floden og indgangen til kongebyen er anbefalet i Lonely Planet og mange andre guider. Det er vist det bedste, der kan ske for en lille restaurant, for de viste det på skilte over døren, til højre for døren… og ja, til venstre for døren. Døren er så meget sagt, der er nemlig slet ingen væg ud til fortorvet. Ejerne er ikke nødvendigvis blevet rige af foretagenet og bor over restaurantens to etager, som stort set alle butiksejere gør. Han var super sød, insisterede på af forære ungerne hver en øloplukker betående af en pind med en skrue igennem med en møtrik omkring. Vi købte et silkemaleri malet af lokale gadebørn, som han støttede, og benyttede anledningen til at snakke med ungerne om, at ikke alle er så priviligerede, som de er, og at det forpligter. Bagefter hoppede han op på cykeltaxien og blev fotograferet med os af chaufføren, da vi skulle videre, Alt sammen i højt humør. En dejlig oplevelse.

I den anden og fine ende af skalaen er hotellernes restauranter.

HOT POT. I Hue serverede Saigon Morin restaurants en utrolig dejlig hot pot for os. En gryde på et blus midt på bordet med alt godt fra havet, tomater, forårsløg og god suppe i koger. En tallerken med masser af grønne blade serveres til, som vi så selv kan koge let, samt lidt nudler. Meget delikat. Nicolai synes, at det var så lækkert, at han slet ikke kunne holde sig fra det, som han sagde. Her kan nogle af de fonduesæt, vi aldrig bruger hjemme komme i brug igen.
KING PRAWNS er de store sprøde rejer, som vi sjældent giver os råd til hjemme. Mette i sin tid har besøgt en fabrik, hvor de piller dem eller sætter dem på spyd og pakker dem, så de er lige klar til køledisken i vores supermarkeder og restauranter. Christian vil klart anbefale dem med tamarind. Delikat. Mette er nok mere til tomater, basilikum og kapers som tilbehør.

CARAUBA er en fisk, som vi kun kan anbefale. Vi kender den med hvidt kød, blød smag og konsistens og få ben. Begge dele serveres super elegant på Life Resort hotels restaurant Sense i Hoi An. Et nyt hotel koncept i Vietnam, som virkelig er smukt og giver ro i sjælen næsten på stedet, men som så også stod for den dyreste aftensmad på rejsen til dato.

GRØNTSAGER som water bindweed og water spinat og vietnamese mustard ligner alt sammen hinanden, men smager strålende.
Svampene som champignon, de lokale mushrooms (der ikke er som danske champignon), og shiitake svampe er lækre. Meen “tree mushrooms” er altså ikke lige noget for os, minder lidt om vaskeskind.

Frisk MANGO står der til os på hotelværelset i Hue til Nicolais store begejstring. Mango er og bliver hans favoritfrugt. Til morgenmaden nyder vi også passionsfrugterne, der er lige så store og friske som vi ellers kun har fået dem i det økologiske supermarked på Frederiksberg, hvor det så var til 8 kr. stykket.

Morgenmadsbuffetterne er et overflødighedshorn af frisk frugt, sød yogurt, pho-suppe og alt det vi er vant til med brød og æg, dog kun meget sjældent med ost. Det bruger de ikke meget, hverken i Vietnam eller Kina. Ofte bliver det kun til La Vache qui ri (den leende ko) smøreost, men engang imellem på de måske 2-3 bedste hoteller af dem vi har været på og en enkelt god fransk cafe her i vietnam er det lykkedes at få lækker fransk ost, og endda en gedeost med varme auberginer og salat med balsamico her i Hoi An, så den international hotelstandard er nået midtvietnams kystområder.

KAFFEN er stærk, og lige som Christian ønsker den. Mette er meget til kaffe med den tykke kondenserede mælk. Den vietnamesiske kaffe kommer ind på bordet med filteret over og løber så igennem, mens man venter. Friskt og aromatisk. Nicolai og Lærke er med på iskaffe og iste og almindelig te. Især den dekorative kinesiske te, som Nicolai og Christian købte i Beijing, der ligner en stor smuk blomst i glasset, når der hældes vand over.

Hjemmelavet IS i Vietnam er helt på højde med italiensk is. Uhmmm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *