Chilensk mad

Chilensk mad er super dejligt, når det er fiskeretter på gode restauranter i Santiago, Valparaiso, Isla Negra og på vingården Morande i Casablanca dalen, hvor vi spiste den dag, vi også nød vinsmagning på den primært økologiske vingård Emiliana. Seafood – lady fish, seabass, ørred (trout), laks (salmon), muslinger og conger eel (der bestemt ikke er en ål). Dejlige chilenske vine! Pisco Sour med citron eller mango er også dejligt friskt. Varmt frisk brød med tomat/koriandersalsa til start. San Pedros Todos Naturale’s quinoa og grøntsagsretter til tonerne af panfløjte og tromme var stemningsfyldt og sjovt.
På en del af vores rejse i Chile har maden nu alligevel været lidt kedelig – det er bestemt ikke altid man lige kan finde en guide-bog omtalt restaurant. Det har været majs, bønner, avocado, brød og bøffer. En ret kan være et stykke kylling og en portion ris. Der har ikke været kræset meget om saucer og tilbehør, heller ikke på hotellernes dyrere restauranter. Meen blandt den traditionelle og enkle mad har vi nu fundet to lidt pudsige ting, som vi er kommet til at holde af. Mote con huesillas – iste med syltede abrikoser og hvedekerner – og empanadas – dej med hakket kød, æg og oliven eller kylling eller ost. Empanadas er traditionel mad, som Ines Suarez bagte til Pedro de Valdivia og de andre spanske conquisradores i 1500-tallet. Det har vi jo snakket meget om, så historierne bliver genopfrisket hver gang, vi får empanadas. Det har vi især fået i ørkenen og højlandet, hvor vi tit har været glade for blot at se et sted, hvor vi kunne købe noget at spise. Egentlig ligner de så mange andre brød med kød i – i Vietnam fik vi boller med hakket kød, grøntsager og ris i i Mekongdeltaet – i Rusland har Mette fået det mange gange med Anne-Mette, første gang vistnok på den transibiriske jernbane, hvor en medpassager synes, de skulle smage de lokale retter. Måske fordi de ikke lige turde stå af toget og købe mad, mens det hold på en station, af frygt for ikke at komme med igen.Kaktusfrugter er noget af det nye, Nicolai og Lærke har smagt på rejsen i Chile. Det er sjovt, når vi så møder kaktusser med masser af frugter eller skud på, som ser ud præcis som dem, vi har spist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *