Historiske kirkegårde i København: Solbjerg Parkkirkegård.

Forårsweekender er altid bedst udendørs. Hvert år.

I år er vi så meget desto mere opmærksomme på, hvad vi gerne vil opleve i Danmark, nu vi ikke må rejse ud. Vi havde talt om Sri Lanka i påsken, så nabolaget kan ikke helt konkurrere på teplantager og elefanter, bortset fra vores kig ind i ZOO i går i Søndermarken.

I dag har Ella og jeg taget to vandreture i en af de historiske Københavnske kirkegårde. Vi regner med at sætte os som mål at vandre i alle de store historiske kirkegårde i København og på Frederiksberg.

Kirkegårdene trækker, fordi det er store grønne områder i byen, hvor der er grønt med træer, blomster og bænke.

De trækker også, fordi så mange af de store historiske har berømte danskere begravet og tit med gravsteder med lidt personlighed.

I dag har vi været på Solbjerg Parkkirkegård. Den er ret ukendt, fordi den ikke kan konkurrere med Frederiksberg have og Søndermarken, der ligger ved siden af.

Vi havde endnu ikke rigtig udforsket den, selv om vi har boet tæt på i tre år. Så meget desto mere spændende var det at opleve, at den er ved at lukke.

I 1980 besluttede man at lukke kirkegården, fordi København ikke har brug for så mange kirkegårde længere.
Det overraskede mig, for der bliver stadig flere indbyggere i byen. Men fordi flere bliver kremeret og begravet i urnegravsteder og endda på plæner med hver en lille sten i stedet for de store familiegravsteder, så fylder de mindre. Samtidig bliver gravene kun bevaret i 10 år ift 20 år som udgangspunkt.

Derfor kom vi ind i en kirkegård med usædvanlig god plads. Her er græsplæner og masser af plads mellem gravene. Her er store træer. En vej med magnolier. En anden vej med besynderlig klippede træer. Her er oplagt at gå tur, tage picnictæppet med. I en del hjørner kan man også tage en bold med at kaste med.

Det man må opleve på Solbjerg er nonnerne. Diakonissestiftelsen bruger kirkegården. Nonnerne har været så beskedne, at de kun har enkle hvide plader med navnene på. Der er sågar op til otte navne på enkelte sten.
Det er helt specielt at stå et sted, hvor alle navnene er kvindenavne som Ingeborg, Petra, Anna og Margrete.

Vi kan godt lide at have en anledning til at snakke om historien. De store familiegravsteder med kun mandens navn, familieoverhovedet. Ella spørger undrende hvorfor.

Her er fine titler som justitsraad, provst, grocerer, generalkonsul og uhrmager (!). De står kun på de ældre gravsteder.

De har også de flotteste gravsten med engle, buster af mænd i uniform og sorgfulde kvinder.

Vi slutter med en smuk løgplæne på kirkegården.

Google beskriver ovale anlagte haver i den vestlige del af parken med fine navn som Dahlia, dufthaven, vandhanen mm. Dem skal de virkelig have gartnere på snart, hvis ikke de skal forblive en gedigen skuffelse. Det er nærmest blot græs med hække om midt på plænerne.

Lige udenfor er der flottest, hvis man går ud på den grønne sti mod vest og følger den i retning af Peter Bangs vej. Her går man langs de mest velholdte kolonihavehuse og haver, jeg nogensinde har set. De må være dyre og eftertragtede. Villaerne omkring er alle sat i stand og virkelig flotte. Så vi nyder turen langs Den Grønne Sti.

Vi slutter af helt henne ved Dalgas Boulevard og S-toget ved Peter Bangsvej. Det er vores kvarter med lejligheder, millionvillaer, legepladser, cykelstier og alt i tog, bus og metro. En enkelt vej buer så bogstavelig at begge bygninger der udgør hele vejen buer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *