Med Aerolinas Arrghentinas til Ushaia

Hvor mange undskyldninger kan man nå at blive præsenteret for mens flyselskabet forsøger at få flyveren i luften:
– flyveren er for tung – vi har fået for meget bagage med
– risiko for kastevinde på landingsbanen
– overisningfare
– problemer i kontroltårnet
– torden- og lynvejr på ubestemt tid
– regnvejr
– hele lufthavnen er lukket på ubestemt tid og ingen ved hvorfor
… 5 timer forsinket og halvvejs ud af startbanen, med næsehjulet i luften…. breeeeeems, tilbage igen til start (nej det er ikke Ludo det her, men alligevel…)
Ud af flyveren incl. håndbagage, værsgo her er frokost-vouchers så i kan få lidt mad mens i venter. 150 mennesker i kø, de 10 forreste når at få mad og så kommer boarding kaldet igen – til den samme flyver, med de samme pladser.

Nej-nej, det er skam ikke manuskriptet til en katastrofefilm eller uddrag fra Vakse Viggo – tilsyneladende nærmere en beskrivelse af dagligdagen for indenrigsflyvning i Argentina. Vi havde det nu ret sjovt med stewardesserne.
Heldigvis ankom vi i god behold til Ushuaia til vores hotel Tolkeyen (http://www.tolkeyenhotel.com) omend godt sultne og 8 timer forsinket.
Den lokale specialitet er King Crab – eller Centolla som den hedder på spansk – i et utal af variationer og til absolut overkommelige priser. Dejligt – det var absolut dagens lyspunkt ved ankomsten til hotellet ud over at vi havde et par skønne værelser med en super udsigt over Beagle kanalen – dvs. grænsen Chile/Argentia – og Chiles sneklædte bjerge. På plænen ud til kanalen er der konstant falke og havfugle at kigge på mens man læser en bog og leger.