Så blev vores kamera stjålet
Hvor er det bare ubehageligt. Det er virkelig en invasion af ens
privatsfære, når nogen stjæler ens ting. Øv.
Vi fik vores kamera stjålet i dag, da vi købte nogle kort med
vietnamesiske malerier på.
På politistationen viste det sig, at det var andet tyveri i dag på
Blue Space Contemporary Arts Centre… og nej, vi kan ikke bevise, at
medarbejderne gjorde det, men bortset fra dem… et andet turistpar,
som lignede os, og havde et langt større Nikon! Anyway lige så sød
den ene var, lige så aggresivt nervøs var den anden, og vores
anbefaling får de ihvertfald IKKE.
Vores hotel viste sig fra sin bedste side. De havde skemaer liggende
klar til politianmeldelser… det siger lidt om, hvor mange tyverier,
der er i Ho Chi Minh City.
En medarbejder oversatte vores anmeldelse. Derefter ringede han til
galleriet, for som han sagde, så vil politiet ofte gerne tale med
butikken også, og så kunne vi lige så godt spare alles tid og tage
derhen sammen. Som sagt så gjort. Vi hentede to medarbejdere fra
galleriet på vejen til politistationen. To betjente udspurgte alle –
og da det var tyveri nr 2 i dag… klokken var kun 12, da vi var i
galleriet og ca. 14 på stationen… så blev de grundigt udspurgt.
Papirarbejdet blev ordnet, pænt og ordentligt. Hotellets medarbejder
oversatte og forklarede til UG.
Alligevel var vi nu lidt utrygge ved at sidde på en politistation i
en land som Vietnam, hvor vi meget, meget nødig vil have noget
udestående med ordensmagten.
En ung betjent ville være venlig ved ungerne, men som altid, så er
Lærke absolut ikke indstillet på at blive krammet på ankler, arme og
ansigt af andre, især ikke mænd. Nicolai gjorde sit yderste for at
være imødekommende for vores skyld. Kun den unge betjents kæmpestore
ring med en vampyr vakte dog hans interesse, omend det var mere
bekymring end egentlig beundring. En oplevelse, han delte med sin mor.
Vi kom retur til hotellet ca. 15.30, og først da lykkedet det os at
få tid til at spise frokost på en restaurant overfor. Her måtte vi
dog male på papirsdugene med de farver, de havde sat frem. Hurra
absolut positivt træk. En australier på restauranten sad med en
bærbar pc – han kunne også anbefale os, hvor vi kunne købe et nyt
kamera. Kl 1745 var vi retur med et nyt kamera – ikke helt et Nikon,
men et ok Canon A540, som ser ud til at være lidt nemmere at bruge og
mere lysfølsomt. Det har et par sjove funktioner, feks noget med at skifte farver ud, som vi har afprøvet på ungerne. Nu er vi godt nok også trætte.
