Pandekageklipper

Vi spiste pandekager, mens vi så Pancake Rocks – pandekageklipperne. Sådan måtte det bare være. Klipperne står som pandekager, der står på siden ved siden af hinanden. Desuden er selve stenene strukturerede i lag, så det ser ud som om de er bygget op af lag af 5-10 cm tykke pandekager. Bølgerne slår med stor kraft und på Pancake Rocks og har slået hul ind til de store grotter, der er inde unger klipperne. Når bølgerne slår ind, presser de så luften ud af grotterne, og op igennem mindre huller mellem klipperne, så der lyder nogle hule drøn. Det kalder de Blowholes hernede. Det blev til en dejlig gåtur med nogle helt spektakulære udsigtspunkter over klipper, hav og strand. Vi kørte lidt væk fra turisterne og fandt et ugenert hjørne ved stranden, hvor vi kunne betragte en sej fyr i havkajak og på bodyboard.
Vi kørte fra South Beach lige syd for Greymouth via Punakaiki (pandekagerne) op til Marahau ved Abel Tasman Nationalparken. En lang tur, som var flot med bjerge, strande, små vindblæste byer med 10 små huse og til sidst fashionable sommerhuse, oliven- og vinmarker, og masser af kunsthåndværk og tilbud og aktiv-turisme oppe ved nationalparken. En cyklist cyklede ret lang tid 60 km/t lige bag vores mobilhome, så lå han jo i læ, og blev trykket med af os. Han kørte lige bag ved os, så tæt at vi næsten ikke turde tage farten af, for at han ikke havnede i bagruden. Vi vinkede en del til ham, grinede og fik ligeledes grin og “OK-tommelfinger” tilbage.

En frisk lokal bedstemor tog på tommelfingeren hjem fra at have besøgt døtre og børnebørn, vi tog hende op og fik en fantastisk masse historier om området. Hun lever af at væve med plantefibre fra nationalplanten, der ligner agaver. Hun mindede om en vi kender, hvilket gjorde det dobbelt pudsigt og livsbekræftende for os.

Aftenen blev lidt sen, men ungerne kan jo heldigvis sove i bilen i stolene med dyne om sig. De var nu ikke lige til at få til at sove… børnene er vilde med fars hjemmelavede mælkekaffe… Mette kan ikke forstå, hvorfor de ikke kan sove… det ultimative våben mod naive forældre…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *