Ecowarrior’en Lærke + Nicolai snorkler

Så fik Nicolai mod på at tage masken på og se ned til fiskene og koralrevet for første gang. Det var en rigtig stor og god oplevelse. Vi var på et cruise med sejlbåden Whales Tale til Honeymoon Island og Snorkel Island. Øer navngivet til turisme. På begge øer gik vi i vandet direkte fra stranden og ud på koralrevet. Der var fint sand, så kom en skøn koralhave på lavt vand med fisk ude ved kanten. Et ideelt sted, og nysgerrigheden overvandt bekymringerne. Det blev en stor oplevelse og sejr. Både Nicolai og Lærke svømmer entusiastisk rundt med
svømmevinger.


På Snorkeling Island kom det koreanske par med deres 8 årige datter op fra en snorkletur med en blå søstjerne. Datteren hoppede rundt med den foran caretakerens hund og forsøgte at få hunden til at lege pind med den. Moren og faren heppede på hende og hunden og tog videokameraet frem. Lærke og Nicolai var forargede. Mette gik op til familien og fortalte faren, at søstjernen var levende, og at de skulle lægge den ud i vandet igen, ellers ville den dø. Han tog søstjernen, der er helt hård, spurgte om den virkelig var levende og gjorde mine til at tage den ned til vandet igen. Det var jo så fint nok. Nu tog et eller andet så ved hans superforkælede datter, der ville beholde hendes legetøj. Lærke synes bestemt ikke det var ok, tog søstjernen fra pigen og løb ned mod vandet. Vi fik pigerne beroliget, koreanerne gik ned til vandet. MEN så ville pigen igen have søstjernen op og lege med. Mette havde egentlig tænkt sig at undgå større diplomatiske konflikter, men Lærke råbte og fik fat i en af de lokale søfolk og en skøn britisk-australsk dame. Heldigvis for søstjernen og Lærkes sjælefred og vores respekt for Fiji, så gik han straks derhen, forklarede om søstjernen og kastede den langt ud i vandet. Mette lod som ingenting bagefter og roste pigens snorkling, så de lidt flove forældre igen følte sig godt tilpas. Vi tænkte dog en del på de triste asiatiske zoologiske haver, der er præget af en udpræget mangel på respekt for dyrene (med Singapore ZOO som undtagelsen, der bekræfter reglen).


En skøn dag med masser af sejlads. 2 timer fra Nadi op til Mamanuca øgruppen, 2 timer videre til næste ø, 1 time retur. Ialt 2 gange 1 times stop på øerne. Levende musik ombord. Styrmanden fangede med sin slæbeline en stor tun-makrel(ubehageligt skarpe finner – nogen bud på fiskens rette navn?), som vi gerne ville have taget med hjem til farmor. Han hævdede det var en makrel, mens Christian dog mente det var en lille tunfisk. Ganske snedig anordning, med et vinklet bræt i en tyk snor ca. 50m efter båden, herefter 5 m rigtig stærk fiskeline og en dobbelt krog. Vinklen på brættet trækker det ned i vandet mens man sejler, og når der kommer bid ændres vinklen og brættet kommer til overfladen og man haler ind. Fisken blev dagens dyr. Sidst med ikke mindst var der sjove mennesker at snakke med.
Eneste minus var IGEN, at staffet var for dovne og dagsprogrammet for presset til at sætte sejlene, så det var kun een gang i løbet af hele dagen, at vi slukkede motoren og nød stilheden ved at sejle for sejl.





Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *