Hit and run

Bedst som vi var taget afsted på vandretur gennem regnskoven på vej mod vandfaldet blev Mette udsat for et hit-and-run overfald fra en af de lokale. Vi blev noget overraskede, mens vi blev bestjålet. Den skyldige var en næsebjørn. Udbyttet var en slikkepind! Lærke havde netop sagt, at hun ikke kunne lide den, så den var pakket i to plasticposer og lå sammen med en pakke fugtighedsservietter, men alt det nåede næsebjørnen altså at tage med, inden vi havde fundet en skraldespand. Vi nåede kun lige at se den, da den løb direkte hen mod Mette, bed fast i posen og trak af med den. Vi var ikke vildt stolte af vores bidrag til miljøturismen, men prøvede at sige til os selv, at næsebjørnene rodede i skraldespande, så de kunne forhåbentlig få slikkepinde ud af plasticposerne. Den gnaskede ihvertfald lystigt i sit bytte inde i krattet. Vi vandrede videre hen til vandfaldet, men holdt øje med næsebjørnene, for Nicolai spiste stadig slikkepind.
Der er bygget en platform ud i vandfaldet. Det giver en spektakulær udsigt. Regnbuen var lang og flot. Vandet var roligt lige indtil kanten og så faldt det ellers 15 m dybere end ved Niagra … masser af vanddamp, drøn og utroligt umponerende.






Vi spiste frokost lige ud til floden ovenfor faldet. Der var sommerfugle overalt, her og i skoven. Børnene synes klart, at de var det mest spændende, fordi de satte sig på hænder, hatte…

Aftenen sluttede med koncert til middagen. Maria Petanja sang for guvenørerne for regionerne i Brasilien, Argentina og Paraguay i anledning af “dag for grænsesamarbejde”. Scenen var sat op mellem hotellet og vandfaldet, så vi sad i første parket til sang, fine gæster og stort politiopbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *