Kapivarer og myreslugere

Aftensafari – Mette og Christian tog lige een til, men Inger, Carsten, lærke og Nicolai hyggede med film og Troldepus. Udover, at det var helt tomt for forældrene, at ungerne pludselig ikke var der, nu vi har været så tæt sammen så længe, så var det en virkelig spændende tur. Vi så en hel flok kapivarier. Det er gnavere på størrelse med grise, der mest ligner forvoksede marsvin. De lever af græs og vandplanter, er gode svømmere og ret sikre i vandet, da de er for store til, at caimanerne tager dem. De er til gengæld fine byttedyr for jaguarene. Vi så igen myreslugere, caiman krokodiller og fugleedderkopper. Guiden forsikrede, at tarantellen ikke bider og kun afstøder dens brændende hår, hvis man virkelig skræmmer eller klemmer den… hmm. Fascinerende.
En ræv udløste stor ophidselse hos nogle fugle, som har deres reder på jorden. De lavede en masse larm for at aflede dens opmærksomhed fra området med reden. Vi mødte fuglene igen på dagssafarien dagen efter, hvor en fugl havde bygget reden i vejkanten. Der lå den så lige ved bilens hjul og med caiman alligatorer, ræve og jaguarer i skoven. Da vi var der, var der tre caimans få meter fra reden. Barske livsvilkår midt i den frodige natur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *