Første indtryk af Kina

Vi underminerer vist den kinesiske eet-barns-politik. 🙂 Lærke og Nicolai er blevet fotograferet mindst 25 gange i dag. Oftest sammen med søde kinesiske børn.
Overalt hvor vi kommer hen mødes vi af smil – det at vi har to børn – og endda en dreng og en pige – det er noget mange kinesere ønsker sig. Få får lov. Hvis man tilhører et mindretal, er to enebørn eller er fra Shanghai, kan man tilsyneladende få lov at få to børn, uden at blive straffet økonomisk. Når Nicolai og Lærke samtidig er lyshårede… Vi får snakket med en del almindelige mennesker, omend de ikke kan meget mere engelsk, end vi kan kinesisk.

John er den engelske udgave af vores guides navn, Zhuang Jun. Han hentede os i lufthavnen, og da han viste sig at være superflink og spændende at snakke med, så følges vi med ham i nogle dage.

Han har netop færdiggjort sin master i international politik, så Mette har snakket med ham om alt fra kinesiske historie, kultur og politik til studieformer og lærebøger. 11 timers intensiv dialog fra 9-20 er det blevet til allerede den første dag. Det tegner til at blive lidt af en dannelsesrejse.

Den Himmelske Freds Plads er stor, imponerende og fyldt med kinesiske turister. Den Forbudte By tilsvarende, da det er et drømmerejsemål for mange kinesere. Jade og ædelstene i fantastisk rigdom for en som Mette med en guldsmed i familien. Christian studsede noget over dateringerne af astronomiredskaberne på museet … et dynasti 1611-1870 … gad vide hvornår kineserne i virkeligheden fandt ud af, at jorden var rund.

Det Himmelske Tempel var smukt og helt nyrenoveret i anledning af Olympiaden, og vi fik taget vores billeder der, hvor også alverdens statsledere har stået – incl. Estlands tidligere præsident, Lennart Meri.

Legenden om Kung Fu, som opnåede den højeste form for indsigt gennem kampsport og zen/meditiation var historien i det sejeste teater vi nogensinde har besøgt. 30 munke og 6 små drenge fra det centrale Kina trænet i Kung Fu slog træstokke og metalklinger over med hovedet, blev båret rundt på spidsen af 3 spyd og lavede det flotteste kampsport + ballet + …
Efter forestillingen fik vi fortalt, at hovedpersonerne optræder en uge ad gangen for så at udskiftes med et nyt hold, mens de hviler og holder pause i 3 uger for at kunne holde til det – uden alt for meget hovedpine!
… kinesisk arbejdstilsyn er ikke blødsødent, hvis det findes… 🙂

OL2008 ser vi forberedelserne til overalt. John ser det kinesiske folk som et, der har været ramt af mange katastrofer før og under kommunismen, hvorimod han ser OL som symbolet på, at der nu sker rigtig meget godt for dem i kølvandet på den øgede økonomiske frihed og udvikling.
Det turde være et hårdt slag for de sidste nulevende kommunister.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *