AsienJordomrejse 2006-2007JordomrejserRejserRejser med børn

En drage og en phønix giver den højeste harmoni.

Vi har sat drager op på den Himmelske Freds Plads i dag. Ingeniøren, spejderen og legebarnet kom op i Christian, som fik sat både en sej ørnedrage op og en drage med 10 små drager på en snor. Til stor underholdning for børnene og 100 kinesere. At få en drage/dreng og en Phønix/pige giver den perfekte familie/højeste harmoni iflg kineserne – det er der ihvertfald mange som har fortalt os… 🙂 Børnene synes engang imellem det er lidt meget at blive fotograferet, men stiller oftest tålmodigt op, når kinesiske familier gerne vil have et foto.

Den store kongresbygning hvor udenlandske statsoverhoveder modtages og kommunistpartiet holder stormøder er flot, mens nationalmuseet stort set er lukket for at blive sat i stand inden OL. Derfor er det det største land med det mindste og kedeligste nationalmuseum, vi har set.

Te ceremonien var til gengæld dejlig, og Nicolai nød den magiske kop, Oolong te betyder sort drage – og den sorte drage på koppen bliver regnbuefarvet, når der kommer varmt vand i koppen. Tilbage på hotellet har Christian og Nicolai lige lavet deres egen te ceremoni.

Maden er skøn – vi har spist både lotus og alskens grøntsager vi ikke kender, rejer og flere slags fisk, der serveres med hoveder på og ben i, dumplings (dej med kød i), is med grønne bønner, røde bønner og lila gele og tørrede stikkelsbær med honning og sesamfrø.

Vigtigst er nok, at vi får krammet ungerne en masse!

Skriv et svar