Reflektioner

Dejligt med en pause-dag til posthus, internet-cafe, lange karbade og gode boeger. Akrobatik, karate, ‘skole’, hilsner til venner og familie 🙂

Nicolai og Laerke suger indtryk til sig. Nicolai har lagt maerke til de store forskelle mellem rige og fattige. Vi har ikke talt specielt med ham om det, men han er begyndt at bemaerke, at her er folk rige eller fattige, for her har de dyre ting, eller her er der beskidt.

De har faaet hold paa det med spisepindene, efter at vi er begyndt at binde elastikker om enden paa dem, saa de minder om pincetter. Det har de kinesere, vi har moedt aldrig set foer.

Vi fik en supergod snak med vores guide i de Gule Bjerge, Victor. Han har en soen paa 7 aar, dvs 6 aar efter vores maade at taelle paa. Kineserne taeller nemlig det foerste aar som 1, fortalte han. Saa naar de fortaeller os, at deres boern starter i skole som 7-aarige, saa er boernene 6 aar ligesom hjemme. Nu kan vi ogsaa bedre forstaa, hvorfor de alle synes, at Laerke er saa hoej af sin alder… hun fortaeller, at hun er 3 aar, men efter kinesiske standarder skulle hun altsaa fortaelle, at hun er 4 aar.

Vores lidt tungere kommunistiske hotel i Tunxi var ufrivilligt morsomt et par gange. De lagde et visitkort paa vaerelset med ‘learn to speak chinese’, hvor de 4 udtryk i prioriteret raekkefoelge var ‘Jeg elsker Kina’, tak, hej og farvel. Det med sproget gaar ellers fint. Vi har alle fire nogenlunde samme kinesiske ordforraad – ni hau = hej, [sje sje] = tak, [sej chair (stol paa fransk)] = farvel. Ellers snakker vi engelsk, og det er da lykkedes os at faa luftet baade fransk og tysk, naar vi har snakket med andre turister. Laerke og Nicolai begejstrer alle, naar de med stor entusiasme og fin udtale siger ni hao til de mange flinke mennesker, som de kommer i kontakt med. Nicolai er saa tryg nu, at han igaar satte sig hen til 10 ansatte ved restauranten, og snakkede med dem i 10 minutter. Laerke har nu flere gange sat sig paa skoedet af smukke unge piger, helst dem i smukke kjoler, der danser.

Vi er fascinerede af de mange byggepladser overalt. Huse og veje, jahele byer… i gaar saa vi Chiang Nan New Town, hvor de byggede boligblokke til 20-50.000 mennesker er vores loese gaet. Virkelig flotte bygninger i 4-6 etager med lidt haver og terrasser. 8-15 huse i hver stil.

Hotellivet er ikke saa ringe! Hotellerne er gode. Isaer dem, hvor Mette har ladet Marcopolo vaelge hotellet uden at bede dem finde et lidt billigere. 4 stjerner er dejligt. Bell Tower Hotel i Xian og isaer Nanlin Hotel i Suzhou har vores varmeste anbefalinger.

Var det noget med en lynhurtig mobiltelefonoplader med moentindkast – afloeseren til telefonboksene… bemaerk disclaimeren – den her er bliver nok Sony’s redning. 😉

Vi nyder buffet’erne, at kunne vaelge lidt at forskellige retter uden at bekymre sig om indkoeb, madlavning eller opvask. Boernene synes, det er dejligt ‘selv at bestemme’ (inden for nogle graenser, saasom sundhed).

Kinesiske TV reklamer moeder vi uundgaaeligt, naar vi zapper igennem hotellets 43 lokale kanaler for at naa CNN, BBC og HBO (film). Tankevaekkende at se reklame for at ens boern opnaar en ret ryg/ flot rank holdning… loesning: et korset. Eller hvordan bliver en kineser hoejere, naar praktiske sko er noedvendige? Jo, foerst har gummiskoen ret hoej hael/tyk saal, derudover er der saa ekstra hoejde inde i selve skoens hael. De er ikke vildt elegante, men snyderiet ser faktisk ud til at virke.

Den gode nyhed om Kina er 9 pandababyer foedt i Kina – den knapt saa gode er en tyfon i sydoestkina, hvor vi er paa vej ned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *