Vingård, Cathedral Cliffs, julepakke og Moeraki Boulders

Vi vågnede i Gore Bay, en smuk strand med smukke velhaver-huse op af de grønne bjerge med får og køer, der omkranser kystområdet. Vi havde fundet fristedet kort fra hovedvejen og nød stilheden, stranden og legepladsen. Ved stranden var Cathedral Cliffs, nogle smukke høje
hvide klipper helt ud til vandet, der var lige så stejle og spidse som silhuetterne på katedraler. De mindede os om nationalparkerne Bryce og Zion Canyon i Utah lige nord for Gran Canyon. Storslåede, omend på et langt mindre areal. På pladserne ved siden af os camperede billedet på, hvad der sker “når Billabong får børn”. – Billabong er trendy mærketøj til surfere. 3 surfere havde fået koner, hunde og mange børn. Nu lå de så i telt tæt ved stranden med de gode bølger og fik det hele passet lidt sammen. Det skarpe trendy var nu gået lidt af, men Billabong shortsene sad stadig på. Herligt selskab.

Vi havde en lang køretur foran os. Den tog hele dagen til 23.30, men så fik vi også tid til nogle gode stop undervejs fra Gore Bay lige syd for Kaikura til Dunedin. Ned langs østsiden af sydøen.

Waipara Springs vingård bød på dejlige smagsprøver på hvidvin af Riesling, Gewürtstraminer og Chardonnay og rødvin af Pinot Noir fra hhv. 2002 og 2005. Vi tog en hvid chardonnnay med videre og et smagskort med smagsindtryk i forskellige typer druer. Det var en dejlig oplevelse, at vi nu kendte druerne og kunne sammenligne Rieslingerne med dem vi kender fra Frankrig. Vi mindedes vores første fælles ferie sydpå, der gik til Frankrig i Inger og Carstens bil (Christians forældre). Der besøgte vi også en del vingårde, men ikke helt med samme fornemmelse for vinen. Hende vi snakkede med var alletiders og satte endda to glas frem til Nicolai og Lærke med hhv . rødt og gult juice.

Mormor og morfars julepakke var ankommet poste restante til posthuset i Christchurch. Den vakte vild jubel. Tænk en hel kasse med gaver og dansk jul. Anne Beate nisser er dansk jul for os, for det er dem Mette og hele hendes familie pynter med – dvs. mor, mormor, “moster”
Lene, oldemor Minna og i sin tid oldemor Ella. Bogen “Ingen jul uden bedstemor”, som Nicolai straks meddelte, at den havde han derhjemme, og det var hans yndlingsjulebog. Nu er julegavekalenderen sikret i samarbejde mellem julemanden og mormor og morfar. Vi fik fotos af dem derhjemmefra, som vi har hængt op i vognen. Alt sammen meget hyggeligt. Nisserne står ved siden at Lærkes Maoridukke. Billeder af mormor/morfar hænger ved siden af julekort, tegninger af mobilhomes og fotos af os med koalaer mm.

På vej videre sydover nåede vi at se nogle store runde sten kaldet Moeraki Boulders. De er virkelig fodbold-kugle-runde. 2 tons tunge, kuglerunde ca. 2 meter i diameter og lige store ligger de ca. 20 sten samlet på stranden. 2 var ved at arbejde sig ud af skrænten. Nogle mener, at de er 60 millioner år gamle, og at naturen fortsat skaber dem. At det bare er et eksempel på, at naturen “gør knuder”. Andre, lidt mere småkyniske, at stenen har været ballast på et kinesisk skib for mange år siden.