Sejltur på Doubtful Sound

Doubtful Sound er en flot fjord, skabt af isen fra gletschere, dyb og kold. Det var, som en sejltur i en norsk fjord med stejle sneklædte bjerge og vandfald. Desuden så vi en sælkoloni af NZ-pelssæler og 3 af de sjældne guløjede pingviner. Vi er priviligerede nu at have set dem tre steder – og har set 13 ud af de 4.800 der skulle være tilbage. Vejret var fantastisk – sol, klart vejr og koldt! Vi sejlede med katamaranbåd, kørte over et bjergpas med utrolig udsigt over
fjorden, nød regnskoven med mos i lange baner på træstammerne, sejlede hele vejen ud igennem fjorden, nød dyrelivet, og kørte 2 km ned gennem en tunnel til et enormt vandkraftværk 250 m under klippen. 19 mio liter vand i minuttet falder 178 meter. Det giver strøm nok til hele Sydøen udenfor peak-hour eller til hele den største by Auckland med 1,2 mio indb. Helene-vandfaldet blev Lærke naturligvis fotograferet foran… hun hedder jo Helene til mellemnavn.

Vi nød turen i fulde drag alle fire. Mødte nogle søde tyskere, en læge og en sygeplejerske, som rigtig gerne vil til Sønderborg og arbejde. De rejste med der 15 mdr gamle Aime. Nicolai og Lærke legede med hende og passede godt på hende. Et amerikansk ægtepar fra Maryland fik vi også snakket en del med. Og Charlie fra Irland. Og et australsk ægtepar fra campingpladsen i går… Hyggeligt og lærerigt.
Det er utroligt som de rejsende fordeler sig i NZ. Der er de unge i 20erne der rejser uden børn, frit og primitivt. Dem i 30’erne, som rejser i mobilhome med unger. Og bedsteforældre, de superagtige i 60’erne. Det er de sidste, der er flest af, og dem som har flest penge. Vi møder mange australiere, amerikanere og tyskere. Generelt er folk utroligt søde og afslappede, men det lægger naturen, NZerne og rejseformen i NZ nu også op til. Vi ser mest parcelhuskvarterene med de smukke blomsterhaver, naturen og alle de andre solsider ved
landet, men der er selvfølgelig også de elendige arbejdsmarkedsvilkår som giver ringe barselsregler, dyre børnehaver (så det ikke kan betale sig at arbejde for mange kvinder, der har små børn), de socialt dårligt stillede, der tit er ekstremt overvægtige, og desværre har vi kun set maorier, der ser ud som om de hører til den sidste gruppe. Det er jo kun vores indtryk for 2 uger her. Vi lærer heldigvis mere hele tiden. Generelt er de lokale utroligt søde – de
stopper og spørger, hvad vi synes om deres land. Vi svarer rigtigt… at det er skønt, og har straks venner. De fortæller om den thailandske udvekslingsstuderende, de har med ude på tur, fortæller om de bedste dykkersteder, hvordan vi kommer lettest hen til det næste sted etc.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *