Sjov på ranchen

Caiman Ranchen var skøn at være på. Bare det at holde fri i poolen, med leg i skyggen, eller med det bæltedyr/armadillo med 6 bælter, der kom drønende på tværs af gården en gang imellem. I vores guidebog står der, at Harrison Ford besøgte ranchen for nogle år siden – og elskede stedet – da Carsten & Inger & Nicolai havde det suverænt bedste tårnværelse på Estância Caiman regner vi med at de har boet på samme værelse som ham – det synes vi jo var ret passende 😉



Vi nød også den guldrandede rødvin Gi (græsk for jord) fra Emiliana i Chile, som vi troligt har haft med i mange uger nu, samt med drinks i baren og kaffe og coffee table books inde i opholdsrummet. Nicolai spurgte Carol om hun ville lege, mens vi var ude og ride. Hun sagde ja! Stort. Efter en ridetur legede Carol, Nicolai og Lærke gemmeleg, tegnede og snakkede om alle figurere med dyrene fra Pantanal. Det nød de alle tre så meget, at Viktor blev lokket derhen for at tegne og lege med. Det var utroligt sødt af guiderne, og understegede bare, hvor skønt et sted Refugio Ecologico Caiman er!


Lærke og Mette malede sig med de røde kerner fra et par små grønne bær fra et af træerne på ranchen. De lokales børn leger meget med farven. Vi måtte lige gøre dem kunsten efter og lege Pocahontas.

Blandt ungernes guldkorn var:
Lærke: Se, der sidder to Bratz-piger (to moderigtige kvinder med masser af make-up og stilethæle blev udpeget som de karikerede Bratz-dukker)
Nicolai: Farmor, det gør ikke noget, at du synes, at slikket er dyrt. Vi kan jo bare forhandle (om prisen). Jeg er god til at forhandle. (Sådan går det, når man har været på diverse markeder, og drengen jo er søn af en sønderjydsk krejler)
Nicolai: Farmor, der er også plads til dig i min superhelte-bande. Du kan…
Det meste af tiden er de dog utroligt lyttende, spørgende og legende. Suger alle de nye indtryk til sig, og integrerer dem og bearbejder dem i deres lege. De er her i nuet, og tvinger også alle os andre til at være netop det. Dejligt, og vigtigt at kunne når man rejser og resten af tiden.

Christian fik genfortalt “De fantastiske fire!“, for der var et spil med Marvel superhelte på ranchen. De måtte alle sammen introduceres med historie, evner og venner.

Efter nogle fantastiske oplevelser fløj vi så videre til Brasilia den 29.3. Trods alle problemerne for medarbejderne i kontroltårnene i de brasilianske lufthavne fløj vi endnu engang uden problemer. Ranchen havde tjekket os ind med fine pladser ved siden af hinanden langt fremme i flyet. Super. Lærke og Nicolai hilser hjemmevant på kaptajn og stewardesserne, der står udenfor flyet og hilser på os. De jubler og kigger interesseret ud, når vi letter. Lærke læste på sikkerhedsarket og oplyste Mette om, at der stod, at man ikke måtte skrive på computer og gameboy ! Mette måtte forklare, at det kun var, når man lettede og landede, ellers havde Lærke ikke accepteret, at vi fortsatte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *