Påskeharer

Palmesøndag – søndag den 1. april – vi havde slet ikke tænkt på, at det var ved at være påske. Nu så farmor heldigvis en chokoladeforretning, der hed Kopenhagen. Det var heldigt, og Nicolai og Lærke var godt tilfredse. Vi lod guiden tjekke os ind. Han kæmpede godt for det allerede aftenen før og igen samme morgen, så vi kom med og slap for en kø på ca. 100 m. Fredag var der nemlig strejke og sågar sultestrejke for at forbedre vilkårene for arbejdet i kontroltårnene. Mette læste Power Ranger historier på spansk, og så var vi ombord og på vej igen. Lærke kom en tur ind til piloterne, der var super søde og ret imponerede over, hvor meget hun har fløjet.

Vi møder hele tiden spændende mennesker på rejsen. En ung schweizer havde taget rejsen alene og skulle retur med fragtskib, hvilket vist tog en god uges tid – vist noget med www.frachtschiff.ch . Et amerikansk par, der begge studerede MBA på Stanford var på andet år ved at rejse jorden rundt med mange kortere rejser, alt fra vores fælles oplevelser i Pantanal til at hjælpe med genopbygningen af New Orleans. Super sødt par. Vi kunne heldigvis vise, at de kunne fortsætte de eksotiske rejsemål med børn, og fik lige anbefalet Sarawak provinsen i Maylaysisk Borneo som deres næste rejsemål. Lidt usædvanligt var det dog at møde et mexicansk par, der rejste rundt i sydamerika i nogle måneder. De lange rejser er det oftest europæere og amerikanere, der tager, ihvertfald blandt dem vi møder. Inger og Carsten lægger mærke til, hvor utroligt mange der lige skal hen og ae børnene over håret. Måske bare når de går forbi i restauranten. Børnene bryder sig ikke om det, men har også vænnet sig lidt til det, ligesom vi har. Men det er rigtig nok. Kulturen omkring distance og fysisk kontakt er forskellig fra DK til sydamerika, og det lyse hår er tilsyneladende ret uimodståeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *