Svømmetur med piratfisk

Hvad var den mest oplagte aktivitet, når vi lige havde fisket piratfisk i stort antal og havde set det ca. 6 m lange anacondaskind hos familien vi besøgte… nok ikke, at tage en svømmetur. Men det gjorde vi nu alligevel for der var rigtig varmt! Sidste dag i Amazonjunglen. En lang række spændende oplevelser rigere. Bare den intense oplevelse af, at sidde på terassen og lytte til junglens mange lyde og mærke den utrolige luftfugtighed. Det at vågne nogle gange hver nat ved at monsunregnen startede, det begyndte at tordne eller blot en anden høj, ny lyd.
Vi tog ud og fiskede efter piratfisk igen, omend ikke med samme held som sidste gang, og så sejlede vi hen til en skøn tømmerflåde midt i floden. Vores guide Marco forsikrede os, at her var der sikkert at bade. Piratfiskene holder mest til ved flodens breder og forleden gennemførte en halvgal slovener en svømmetur gennem hele Amazonas – i øvrigt en ret underholdende dagbog han har begået! Vandet var varmt de øverste 2m (og seriøst koldt!!! derunder) og klart, og det var lidt sejt at svømme i amazonfloden, så vi hoppede i. Det var sjovt og friskt. Vi holdt os dog nogenlunde tæt på tømmerflåden, hvis nu… Christian tog dog en lidt længere svømmetur, da Marco opdagede, at han havde glemt at fortøje båden, så den var på vej afsted. Hmmm. Christian måtte svømme ud og hente den.
Tømmerflåden var skøn. Vi blev der hele eftermiddagen. Nicolai og Lærke legede. Nicolai digtede en flot sang til Lærke. Vi nød gode bøger liggende i hængekøjer. Marco og den lokale guide tilberedte en luksus grill frokost med lokal fisk, oksekød, kylling og hele ananas, tomater og løg. Alt sammen grillet. Mmhhh. Vi følte os ret forkælede.





Formiddagen havde ellers været våd. Med mellemrum brød regnen løs. Det sker med kort varsel og stor kraft. Heldigvis vedbliver det at være varmt, og det varer ikke lang tid. Så vi tog det med højt humør hver gang, sang sange om regn og blæst… dem har den danske sangskat jo et par af 🙂 og bare alle de andre gode sange, som vi kunne komme i tanke om. En pressening over os og videre med godt humør.


For det meste var hele familien med i de lokale både, der sejlede forbi. Ofte med børn, som Nicolai og Lærke fik vinket til. Ellers altid med venlige mennesker, som vinkede.Lærke tog en hel serie billeder – af det vigtigste, nemlig legetøjet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *