På safari i Amazonjunglen

Sikke en vandretur ind i junglen. Vi startede fra vores lodge med Manuel og Marco som guider. Manuel gik forrest for at spejde efter dyr at vise os – og giftige slanger, vi ikke skulle træde på. Marco derefter for at fortælle os om junglen. Med et par børn, der har set utroligt mange vilde dyr, Christian, Carsten og Inger der alle er spejdere, og Mette som altid er til eventyr, så skulle det jo blive spændende. Vi startede med at smage på paranødder, der ligger i hver deres skal inde i en kokosnødlignende skal. Det krævede en del slag med macheten, før Manuel fik den slået over.




En stor fugleedderkop, som Marco konsekvent kaldte lille, var det eneste større dyr vi så på turen. Den var nu også stor nok, men ville blot tilbage i dens hule i en gammel træstamme, der lå på jorden. Så det kom den naturligvis.Manuel snoede og bandt en ring af palmeblade og viste os, hvordan man kunne sætte fødderne ind i den og klatre op af træernes høje, glatte stammer. Christian fik prøvet teknikken af. Manuel og Marco flettede alskens legetøj til Nicolai og Lærke på vandreturen. To krokodillehaler, der kunne bevæge sig som de rigtige. En stjerne. En fugl. Flere kroner. De var super søde, og Lærke glemte helt, at hun var træt og løb lige efter Marco, et godt stykke foran os andre.

“Nokia – connecting people” kaldte Marco et træ. Når man slår på det, så kan det høres laaaangt væk. Tre slag, 10 min pause, 3 slag, …. så ved stammen, at man har fanget et stort dyr, som feks. en tapir, og at de skal komme og hjælpe en med at få det hjem. Man bliver ved med at slå tre gange med 10 minutters mellemrum, så de andre har retningen, når de kommer. Enkelt og effektivt.

Et andet træ var rødt i barken. Det var det eneste træ, som har væske i sig, som man kan drikke. Den røde farve kommer, fordi vandet er meget mineralrigt. Marco havde været to år i militæret, hvilket blandt andet indebar to uger i junglen, hvor man selv skal finde mad og drikke, og derfor lærer den slags. Han mindede os meget om en brasiliansk udgave af B. S. Christiansen. Samme udseende, lav, kortklippet, stærk, sej og vældig rar. Han viste os et hul, hvor der boede et bæltedyr, store edderkoppespind og termitboer i træerne. Han skar lige skorpen af et stykke af et af dem, så vi kunne se strukturen inden i. Da han tilmed lod en af termitterne bide sig i fingerspidsen for at demonstrere deres “stitching teknik” – til lukning af sår og store rifter, syntes Nicolai alligevel, at den skulle fjernes, men de kan ikke slippe, når de først har bidt, så kroppen kan man fjerne, men hovedet kræver lidt mere arbejde. Nicolai syntes godt nok, det var lidt vildt, at han lod den bide sig. og Lærke blev lige på skuldrene for hun var blevet bidt af myrer to gange og syntes det gjorde ondt.


Planterne var nu det mest fascinerende. Der var masser af hårdt træ, der kan bruges til både møbler og parfume. Jorden er så tør i sig selv, at den bliver til sand og dermed ørken, hvis man fælder træerne. Termitterne og lianerne har derfor den vigtige funktion at slå træerne ihjel, så de falder ned i skovbunden og bliver til muld. Næsten alt kan bruges. Et træ kan bruges til pusterør. Et andet beskytter sig med pigge. Et tredje har frugter, som dækkes af pigge indtil træet er interesseret i, at dyrene spiser frugterne og spreder dem, så trækker det skallen med pigge til side og man kan se de gule frugter. Et læhegn kan man bruge til overnatning, især ved regnskyl. Et træ fascinerer især den sejlsportsinteresserede familie, for harpiksen kan smeltes og bruges til at stoppe huller i både med. Den kan også bruges til at brænde om natten, når man er i junglen og vil have lys og holde dyr væk, plus røgen er god for hovedpine mm.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *