ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
Jordomrejse 2006-2007JordomrejserLatinamerikaRejserRejser med 3 generationerRejser med børn

Piratfiske-fisketur – de smagte godt

Sådan. Vi tog ud og fiskede piratfisk med røde bøffer på krogen, og vi fangede nok til at vi kunne få dem grillet til aftensmad! Det var altså sjovt og sejt. Hver vores fiskestang med en krog på og en bunke råt kød ved siden af os. Ud på floden og ind mellem træerne langs kysten og så igang med at fiske. Her skulle vi heldigvis ikke være stille for ikke at skræmme fiskene. Tværtimod lokkede det dem til, når vi plaskede godt i vandoverfladen med fiskestængerne, så de lød som om et lille dyr var røget i vandet og baskede med vingerne eller poterne for at komme op. Barskt. Vi måtte nærmest pilke piratfiskene, for de spiste hurtigt alt kødet, hvis man ikke fik hevet hårdt til at fiskestangen, når det nippede i den. Inger fik den første fisk, nøjagtigt som hun havde forudsagt, og Lærke var ikke til at skyde igennem, da hun fangede en sammen med Christian. Nicolai var lige ved at fange en sammen med Christian, men den var så stor, at den nåede at hoppe af, inden vi fik den ombord. Carsten og Christian stod for det meste af fangsten, og til sidst kunne vi fremvise et helt spyd med piratfisk.




Grillet piratfisk med tomater og lime er udemærket. Nicolai mener, det smager af tun. Der er nu så mange ben i og så lidt kød, at vi nok ikke bliver rige, hvis vi giver os til at importere dem til Europa. Det var nu super sjovt at spise sin egen fangst.Sejlturen hjem i solnedgangen var iøvrigt smuk. Stille, bortset fra motoren, og smukt.

Skriv et svar