Ørne, tuararaer og forstenede træer

Igen et nyt dyr – en dagskvote, som bliver svær at fastholde. Vi så ørne flyve omkring os af 3 gange i dag. Det var ekstra populært, fordi Nicolai 2 dage i træk har valgt at være ørn, når han har leget med de danske piger Bodil og Tine på 6 og 8 år. I Bjørne Brødre har den ældste bror ørnen som totem. Indianeren Yakari har også en ørn som skytsdyr. Det har Nicolai nu besluttet at han også har.

Vi vågnede tidligt og kørte ud til stranden og så forstenede træer. Nicolai var fyr og flamme. Han og Mette drønede rundt i lang tid. Det var for sejt, at træerne havde stået her for 180 mio. år siden – i Nicolais optik, dengang dinosaurene levede. Så var de blevet dækket af vulkanudbrud. I alt tre lag skov med lava over blev det til, før vandet fik vasket det øverste af. I dag kan vi så se det nederste af de tre lag skov, og det ligger så i klipperne på stranden og er forstenet. Vi så forstenet skov i Arizona, og det var langt større og mere tydeligt skov end dette, men derfor var dette nu ret flot alligevel.

Videre af den smukke vej med de mange strande med surferbølger, kolde vinde, mostilgroede træer, gule gyvel og får får og atter får… kom vi til den største sydligste by. Den var også domineret af skotske tilflyttere, så bymuseet hedder Scotland Museum. Der var en samling
øgler, tuararaerne.


De koldblodede krybdyr levede allerede for 225 mio år siden – også samtidig med dinosaurene. Da dinosaurene uddøde for 60 mio år siden, så uddøde tauraraene også i alle andre lande, men netop her på NZ er de her stadig, omend de er sjældne. Efter endnu en dinosaur-oplevelse tog vi også lige en Sindbad Søfareren-oplevelse. Nicolai og Lærke synes, at tegnefilmen om Sindbad er fantastisk spændende (de voksne kan også godt lide den), så det var let at sælge en museumsudstilling med et gyngende skibsdæk og historien om Grants forlids og mange andre skibsforlis. Vi fik også set udstoppede Kiwi fugle, men det tæller ligesom ikke, hvorimod en benknogle af Moa-fuglen var imponerende. Den er uddød, men det var vel som en struds ville se ud, hvis dens ben var på størrelse med en girafs. Det passede Lærke godt, for i ZOO-legene, hvor Nicolai havde været ørn, var hun dyrepasser eller giraf – og nu kunne hun så gå rundt og fotografere stedet.

Vi kørte til Manapouri – dyrt men dejligt beskriver vist campingplads og ture herfra. Har set bjerge med sne på toppen, så lidt december og jul får vi da. Bruger aircon og varmluftblæser flittigt, for Mette fryser. Vi har pyntet op til jul i vognen. Knallerter i rød, grøn og sandfarvet. Julesok. Appelsiner, kogler og gran som juledekoration. Ungerne glæder sig vildt til julekalenderen i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *