ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
Jordomrejse 2006-2007JordomrejserRejserRejser med børnStillehavet

Venner bygger dæmning

Nicolai og Lærke mødte Luka (5 1/2 år ) og hans lillesøster Rieke (3 år) på campingpladsen. De blev straks venner. Nicolai og Luka fægtede med vores sværd, så vi andre blev helt bekymrede, men de havde det super sjovt. Vi forlængede vores ophold på Old MacDonalds campingplads med en dag for at være sammen dem og deres herlige forældre – og mormor. De er fra Holland, men emigreret til NZ for 1 1/2 år siden. Vi mindede utroligt meget om hinanden fra alder, uddannelse, værdier til humor, så det blev to festlige aftener med rødvin, whisky og masser af latter. Vi er også inviteret til at besøge dem igen om en uges tid. Nicolai og Lærke stornød legekammeraterne – de savner jo deres venner fra børnehaven. Vi byggede dæmning i floden, der går igennem pladsen, badede, legede med sandting og sværd, og Christian lavede pilefløjter til alle. Vi spiste sammen, pigerne tegnede Disneyprinsesser, alle legede i vores sovehule i vognen, klatrede i træer og efter barbeque sluttede de dagen af med at se Bjørne Brødre 2 i sovehulen med chokoladepopcorn og saftevand. Super dejligt. Mormoren var også herlig, god til at bygge dæmning, og er i NZ 3-4 mdr af gangen 2 gange om året. Hun har simpelthen fået ombygget deres garage til en lejlighed. Vi kunne også tydeligt genkende vores hollandske venner Geert og Evert i dem, og det var jo ekstra sjovt, at vi er i Amsterdam hvert år. Leg på dansk, hollandsk og engelsk er ungerne også vant til, når de leger med Inger- Marie, så det gik fint.

Dagen efter kørte vi så fra Marahau ved Abel Tasman til Picton. Vi havde en australsk pige med. Hun studerer til dyrlæge, men holdt fire ugers ferie i NZ alene, hvor hun vandrede. Sejlturen på tre timer til nordøen gik mest med at se tegnefilm for børnenes vedkommende,
planlægge ture i Wellington for Mettes og Christian fik en velfortjent lur efter den lange køretur.

Skriv et svar