Army museum

Christian var kommet på museum!!! SMIL… Han har ihvertfald undervist soldater i brug af LMG – eller det tyskerne kaldte maskingevær MG42… det var såmænd på Army Museum i Waiouru. Tallet er nemlig fra det år, det er sat i produktion. Det blev taget i brug i 1942 af det tyske militær i kampen mod de allierede. Det blev så overtaget og bruges så stadig af det danske militær. For virkelig at gøre det hele lidt morsomt, så stod der nok så fint, at MG42 var den billige udgave af MG34… optimeret for masseproduktion og væsentligt billigere… end det oprindelige maskingevær af den type, der var fra 1934! Mette trak en del på smilebåndet. Nicolai var imponeret over sin far. Christian forsvarede det danske forsvar lidt ved at understrege, at de fortsat den dag i dag er gode maskingeværer, der formentlig er konkurrencedygtige – læs: Bedst til prisen. Nu tilføjede han så også, at specialenheder i det amerikanske militær i dag har isenkram, der er totalt futuristisk i sammenligning. Mettes favorit er geværer, hvor man kun bærer krudtet og så propper jord, sand eller sne ned i kolben, alt efter hvad man nu har, og så kan skyde med det som projektilmasse, fremfor at have projektiler og hylstre med… eller lasergeværene… eller…
(Christian læser vist mange Clive Cussler og Dale Brown bøger).

Der var kampvogne udenfor museet – vi pegede på dem og spurgte Nicolai og Lærke, om de ville derind. Det var utvetydigt JA. Cafeen hed FELTRATIONEN (Rations) – ikke uden humor. De solgte nu ikke feltrationer – de koster 30 dollars, 120 kr i dag, og det er der alligevel ikke mange, der vil betale. Museet viste os endnu engang, hvor mange kiwier, der har givet deres liv for de værdier, der betyder noget for os – ligesom flyvevåbenets museum i Christchurch og de mange mindesmærker i byerne. En utroligt stor jadesten er brugt til mindevæg med et lille vandfald som symboliserer de tårer, der er udgydt. Ellers er der udstillinger med faldskærmssoldater, kampvogne, maskingeværer mm., startende med Boerkrigen i Sydafrika, via 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og Malay /Malaysia, Korea og Vietnam, frem til dages FN operationer. Den viste både dygtige soldater og udviklingen i NZs selvfølelse fra del af British Commonwealth til dagens selvstændighed, hvor man f.eks. ikke har egentlige tropper i Irak, og først sendte ingeniørtropper til genopbygningsopgaver efter FN mandatet var en realitet.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *