Kava – CHR er æresgæst

Kava er den lokale velsignelse og svøbe. Det er en drik, der virker narkotisk. Den gør en stille og sløv. Den får det til at prikke i læber og tunge. De lokale (mænd især) drikker rigtig meget af det. Det bruges til velkomst-ceremonier overalt, og er uhyre vigtigt for kulturen, socialt samvær etc. Kava er lavet af en art peberplantes rødder. Det ligner og smager som tyndt MUDDERVAND. Nu har vi prøvet det. Wami arrangerer ugentligt en kavaceremoni på resortet. Det går ikke stille af. Han havde bedt Christian være æresgæst, hvilket et par andre understregede var en stor ære, der viste, at Christian var vellidt og respekteret. Det var jo rart. Ind kom så ikke mindre end 8-10 mænd med bastskørter, en kavagryde og et stort bambusrør, og så gik ceremonien ellers igang. Først med taler, klap (den højeste form for respekt) og en hel del kava i en kokosskal til Christian. Derefter blev resten af gæsterne inviteret til at smage. Den summede lidt i læber og tunge, men vi var dog fortsat vågne om aftenen og fik læst og skrevet dagbog. Så uvante, som vi er med at ryge, så var vi ikke helt sikre på, hvordan vi ville reagere, men det var nu slet ikke noget problem.

Mette har minimal respekt for mændenes evige lovprisninger af Fiji time som en undskyldning for at komme for sent, ikke få lavet noget og at drikke kava. Vi har til gengæld stor respekt for den måde, hvorpå de sige velkommen og tager afsked, hvor de enkelte giver hånd til en del af gæsterne og ser os venligt og stærkt i øjnene. Samt for den venlighed og alle de smil, vi får. Folk er fattige, men glade og med stort overskud. Den måde, hvorpå de skyder deres indtjening ind i deres børns uddannelse er beundringsværdig. På vores resort tjener de mellem 250 og 400 kr pr uge, og det er de priviligerede.

Arbejdsløsheden er høj, og lønningerne ved at dyrke afgrøder lav. Priserne svarer til gengæld til priserne i Australien. Alligevel får stort set alle råd til at betale for børnenes skolegang incl.
skoleuniformer, der uden problemer kan koste 800 kr.


Christians dag blev spændende, for han valgte at hjælpe Wami. De to vandrede op på toppen af bjerget bag hotellet og landsbyen. Herfra er der en flot udsigt over vandet, og Wami har et stykke grund. Han skulle vise, at planering mm til bygning af hus var begyndt, så Christian optog en film med ham og tog med til nærmeste by, Sigatoka for at maile den. Byen gav nu indtryk af at være i noget af en bananrepublik.

Om aftenen fik Christian lov at være en helt igen, da en stor kakkerlak løb rundt på væggen lige over vores seng. Jagten blev en succes. Bogen Nødhjælp af Hjalte Tin er ret tyk, så vi tog
dens titel bogstavelig, brugte den som hjælp i nøden til os, og klaskede kakkerlakken med den.

Dagens dyr blev flagermusene, som fløj rundt og skreg om natten, hvor bloggen her blev skrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *