Det afrikanske Brasilien

Salvador ved kysten var det sted, hvor mange afrikanske slaver kom til for at arbejde i sukkerplantagerne. Det var spændende at opleve historiens vingesus her. 80% af de 3 mio. indbyggerne i Salvador er af afrikansk afstamning, og Brasilien arbejder med navne for mennesker der stammer fra europæere, afrikanere, indianere og samtlige kombinationer af de tre…og så vist alle de andre. Et multietnisk land. Religionen er vigtig i Salvador. Det historiske bycentrum er kendetegnet ved utroligt mange smukke gamle kirker. En del af dem har dødningehoveder på facaden, hvilket skulle være symboler fra frimurene og korsridderne fortæller vores guide Jean Paul. Hmm, ikke just charmerende. De fleste kirker er i barok, og hvor Jean Paul er fascineret af munke-helgen-statuen, der fra den ene side ser lidende ud og fra den anden side ser død ud, så syntes vi, det var morbidt og usmageligt. Den form for religion med lidelse og skyld er ikke lige os. En del af kirkerne var lige så rige, en dækket med 800 kg bladguld og en del sølv, som munkene og de lokale fattige. Vi kunne ikke helt gennemskue, om guldet var til ære for gud, et udtryk for munkenes ærgærrighed og/eller pral overfor dem derhjemme i Portugal. Spændende var det dog, og Nicolai og Lærke har efterhånden fået historierne fra bibelen mange gange og peger på Jesus, Maria og de hellige tre konger etc, og insisterer på at få alt hvad guiderne siger oversat, og alle gode historier fortalt.


Det der gør mest indtryk er dog, Jean Paul selv og fattigdommen. Jean Paul var utroligt sød, arbejdede hårdt for at sikre de bedste vilkår for hans kone og ham. De havde kun været gift eet år, havde endnu ikke haft råd til at få børn, og han var meget stolt og betaget af hende. Det at han var så omfangsrig var lidt et minus, for vores historiske tur blev lidt vel meget bilkørsel i forhold til kirker og museer, men han var vidende og forklarede Mette alt hvad hun kunne komme i tanke om at spørge om på museet for afrikansk kultur i Brasilien, samt i kirkerne, og så var han superhjælpsom. Fattigdommen var lige under overfladen hele tiden. Facaderne var malet, men husene var ikke renoveret. Hjemløse sov på gaderne, selv på hovedstrøget. En tur ned af de smalle sidegader, og fattigdommen og dens lugt slog imod en. Da vi skulle til isenkræmmeren og have et par hængekøjebeslag, stoppede en kvinde os og anbefalede os at vende om… det var 40 m fra “rådhuspladsen” … muy peligroso fik vi at vide! Turistpolitiet stod overalt. En ca. 6 årig dreng cyklede ved siden af os og bad om penge, indtil vi kom forbi politiet. En virkelig sød dansk familie fra nordjylland oplevede at moren blev overfaldet af to mænd, der stjal kameraet og ville have haft tasken med… hun gik 10 m foran mand og børn på vej hjem om aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *