ExpandingOurHorizon

Følg rejsen til alle verdens lande med børn og bliv inspireret til selv at komme afsted ved at læse med eller booke et foredrag.

ExpandingOurHorizon
Danmark

UNESCO verdensarv. Rødvig ved Stevns Klint.

Stevns Klint og byen Rødvig er vores udgangspunkt for at finde fred i sjælen, for her er vi kommet hele mit liv i sommerhuset mit onkel selv byggede omkring 1970, altså før jeg blev født.

Påsken plejer at være en fælles oplevelse. I år har det været på tur af 4. omgange pga. corona. Ungerne og jeg havde selve påskedagene i sommerhuset, og nu er mine forældre dernede. De store børn er her også hver for sig. Det er jo et trygt område. Vi ville hellere have været sammen. Uanset så er det et kæmpe privilegie at have den slags steder.

Her lige en anbefaling, for Stevns Klint er blevet UNESCO Verdensarv. Det er fortjent med den geologiske historie og selve klinten, der altid er en naturoplevelse.

Der hvor vi bedst kan lide at tage til er Højerup kirke, hvor den lille kirke er understøttet, fordi den ellers ryger ud over klinten.

Det er også fyrtårnet. Man skal altid besøge fyrtårnet her og alle andre steder, for de ligger naturskønt. Der er også noget dragende ved fyrtårne, for de viser vej og giver håb. Derfor har Jakob og jeg også projektet med at besøge alle danske fyrtårne.

Stevns Fortet er et must for alle med interesse i historie og samfund og sikkerhed. Det er helt surrealistisk at se sovjets angrebsplaner og ikke mindst stå helt nede ved vandet, dybt nede i klippen og kigge ud, for lige at tjekke om en ubåd lå der og var ‘gået under radaren’.

Rødvig har den hyggeligste havn med både fiskeri og lystbåde. En fiskehandler og et par spisesteder på havnen. Et sted man kan bytte brugte bøger. Den havn bliver jeg aldrig træt af.

Ud fra Rødvig har man nu lavet 3-4 rigtige gode gåruter. De er markeret tydelig og farvekodede. Det er så godt.

Den kendeste og mest unikke er trampestien langs kysten og selve klinten. Den er noget at det mest spektakulære. Og her er masser af afstand til andre ?

Den anden vi altid går er langs stranden i den anden retning, for det passer med, hvor vores sommerhus ligger. Det er en tur med strande og små sommerhuse med udsigt mellem de gårde, som jorden er udstykket fra. Det går hele vejen langs sandstrand, stenstrand og ud til en skov, du altid har for dig sig med små lysninger. Det hele med udsigt til Møns Klint. I mange år lå her en lille sejlbåd, der skulle have været jorden rundt, man som allerede gik på grund her efter at være startet… her (mere eller mindre), så ifølge den lokale historie, så må det være blevet en af historiens korteste forsøg på at rejse jorden rundt. Det blev i stedet et godt sted at lege og drømme om verdenshavene for ungerne på mange ture, indtil vejr og vind endelig tog det sidste af det lille skib med sig.

Skriv et svar