Slangeblod, skildpaddesuppe og lotusfrø

Kinesisk mad er altså en festlig oplevelse.

Dagens højdepunkt var, da vi fik slange til frokost. De søde mennesker i Local Food Shop med far Peter tog os med ud bagved, så vi kunne hilse på den søde ældre dame, der leverede slangen, vi skulle spise. Hun trak en godt 1 meter lang sølvfarvet slange op af en pose – holdt den i halen, mens den snoede rundt. Det havde vi godt nok aldrig prøvet før.
Så klippede hun hovedet af den med en saks og tog noget af blodet ned i en skål. Vi drak lidt af det med sprut i – puha hvor det smagte – vi synes klart, at det var kødet, der var det bedste.

Slangekøddet blev grillet, og det smagte rigtig rigtig godt, syntes vi alle fire. Skelettet kogte de suppe på. Der var masser af skelet i suppen. Nicolai og Lærke kunne også lide suppen.

I går tog vi hul på den spændende mad på båden. Seje Nicolai var på, da Mette foreslog slangevin. Det hældes op fra en stor glasflaske med slanger i. Det smager nu kun af den sprit, som slangerne ligger i.

Nicolai spiste skildpaddesuppe sammen med Mette – Ninja Turtles er skildpadder, så det var spændende. Vi smagte allesammen på den, og der var altså ikke meget kød på, og den smagte ikke af ret meget. Der er mange små skildpadder i floden, som de lokale fiskere leverede direkte til
vores båd, mens vi sejlede.

Lokal mad er en livlig oplevelse med levende høns, kaniner, duer, vilde fugle fra bjergene, fisk fra floderne og bambusrotter. Man vælger direkte på restauranter, gadekøkkener og markeder, hvad man ønsker, og så slagter de det på stedet. Friskt!

Lotusfrø smager som søde røde stikkelsbær. Selve lotussen fåes overalt som grøntsag og smager fint. Vi har lover hinanden at sætte mange tørrede lotusser i juledekorationerne til næste jul hjemme.

Det er nu sjovt, når eftermiddagsfrugten ikke er en pose med æble og banan, men lotusfrø, rambutan, pomelo og små appelsiner med grøn skal og fantastisk smag.

Den lokale blomst osmanthus kan man også lave vin af – det smager som sherry. Tomatjuicen er helt friskpresset – vi anede ikke, at det kunne smage så godt. Ingefærkaffen er afsindigt stærk, mens den lokale øl er god, omend noget tyndere end dansk øl. Mette har sluttet dagene af med de lokale specialiteter “fisk stegt i øl” og “and stegt i øl”, opskrifterne lød belgiske og smagte storartet. Vi har spist tre gange i den familieejede restaurant, for den kommer med søde mennesker, legekammerater og god mad.

En mening om “Slangeblod, skildpaddesuppe og lotusfrø

  • 8. oktober 2006 kl. 12:12
    Permalink

    Hej alle 4!
    Ja, jeg siger også bare: Hil Starbucks! Jeg har ikke tal på hvor mange kopper af deres gode kaffe Morten og jeg har drukket i Toronto, San Francisco og Berlin…
    Knus til jer fra os,
    Dikte

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *