Jordomrejse 2006-2007JordomrejserRejserRejser med børnStillehavet

Flymuseum med simulatorer

Flymuseet i Christchurch havde 28 fly. Spitfire fra 2. verdenskrig og en flysimulator for Spitfire, som Lærke og Nicolai hver især crashede en masse fly i. Mange fly og ting fra New Zealændernes indsats i Europa for deres allierede under både 1. og 2. verdenskrig. De sendte
virkelig mange soldater set i forhold til deres befolkningstal og mistede også mange. Mindepladernes navnelister var lange. De mange by og gadenavne so Christchurch, Victoria og Queenstown gør den historiske tilknytning til England allestedsnærværende. En stor gruppe pensionister med fine museumsuniformer tog imod og viste rundt og fortalte historier overalt. En havde været ground crew i flyvevåbenet i 1950erne. En sød dame fortalte at hun havde været sygeplejerske under 2VK, hvor en af hendes patienter var styrtet ned med sit fly. De blev senere gift og fik 52 år og 3 børn sammen. Den ene bor i UK, så der skulle hun holde jul. Sejt at en så gammel dame.
Der er ingen tvivl om, at NZ fortsat føler sig nært knyttet til Europa. Museet drives af private donationer, hvor veteranerne er vigtige, og ligger samtidig i forbindelse med flyvevåbenets nuværende faciliteter. Det gode ved det var, at der var rigtige piloter med kort, blyant, passer og en kop kaffe i cafeteriet og fly som lettede og landede.

Fly der er blevet brugt til de tidlige flyvninger til Antarktis var der med slæder spændt fast under vingerne. Bombetårne med maskingeværer, som ungerne måtte “prøve”. Flysimulatorer for jagerfly. Et fint museum.

Skriv et svar