Danmark

Globetrotter i DK: Sydvestsjælland langs kysten.

Et roadtrip fra Vordingborg til Korsør lyder ikke vildt eller smukt, men det er det faktisk. Prøv sådan her. Dette er vores rejseberetning, hvor du inviteres til at blive inspireret og prøve ruten af.

Ruten er en etape på sommerens rejse rundt om Danmark langs kysten. Vi prioriterer som vanlig at opleve fyrtårne og beboede øer. Begge dele får os nemlig ud på de skønneste ture langs kyster, strande og udsigtspunkter.

Ore Fyrtårn lige vest for Vordingborg var første mål for vores roadtrip. Det levede op til alle forventninger. Rødt og hvidt stribet ligger det på stranden, hvor man kan gå dejlige ture og få sand mellem tæerne, soppe, dufte til hybenroserne og misunde sommerhusejerne lige på denne smukke plet.

Det mest spændende ved Vordingborg er for mig Gåsetårnet. Det er vel nok rigelig pompøst at kalde stedet Danmark Borgcenter, men med ringmur, voldgrav og tårnet er det en hyggelig stemning, der er skabt. Den understreges af den lille café i den gamle bygning midt i området og udsigten til vandet, byen og voldgraven.

Langs vestkysten nordpå droppede vi den pudsige landtange og kørte direkte til den sydligste af de beboede øer. Gavnø. Her er attraktionen Gavnø Slot med 300 års adelig historie. Her er slotspark med blomstrende rhondendendrun, med bonderoser og med store gamle træer. Selv her må man let lidt af, at bænke opstillet, så man må tage instagramfotos, men så ikke samtidig og faktisk se på blomsterne.

Det flotteste er selve slottet. De underspiller deres malerisamling, samt den fine lille slotskirke og rummene med indretning fra forskellige perioder.

Lige nu strammer de den ved at holde lukket for bryggeriet og sommerfuglene …. de har altså ikke corona og giver det heller ikke. Prisen er ikke reduceret, så her betaler man fortsat for det hele incl. legepladser.

Enø er næste stop på rejsen. Befolket med sommerhuse og masser af fugleliv på overdrevet (skønt navn). Karrebæksminde er og bliver super charmerende, og det er vejen ind på øen, så man må næsten lige stoppe og sikre sig frisk røget fisk på havnen, en lokal øl og en is.

Glænø er også flot. Det var de små huse og stalddørssalg ud af stalddøren, der imponerende mig mest her. Jeg måtte stoppe flere gange og fotografere bindingsværksidyl med ældre beboere, marker og ikke mindst købe vindruegelé, is og min barndoms Harboe Abrikossodavand direkte fra stalddøren.

Så går vejen videre nordpå til Stigsnæs havn, der ligger gemt bag en lille skov sammen med det store Stigsnæs værk, hvor tankskibene lægger til. Her er stille og en blanding af tung industri, grøn og sort industri og natur så langt øjet rækker. En billet hentes i en automat, mens kaptajnen og billetkontroløren tålmodigt venter. 15 kr pr person, og så kommer man også retur. Det er svært at klage over.

Havnen rummer både fiskeri og små butikker. Man kan leje cykler, og skal blot se lidt grundigt efter dem på havnen. Kroen har også cykler. Det gjorde vi ikke, for vi havde så travlt med at gå op til det shelter, vi havde lejet. Det viste sig at høre sammen med naturcentret og blev administreret af Jytte, der havde fint styr på stedet. Vi fandt det og bookede via shelter app’en.

Nu gik vi så også hele vejen ud til Helholm Fyrtårn. Det gav 4 fyrtårne eller ihvertfald fyr på een gåtur. Først agersø fyr, der blot er en gittermast. Så selve flotte Helholm fyr med to mindre fyr på holmen. Det er vist et fuglereservat. Hele holmen var vist et fuglereservat med masser af måger og de blåmuslinger, der har endt deres dage som mågeføde.

Sov i telt. Så enkelt kan de siges. Her er masser af shelters, ligesom andre steder i Danmark. Vores var reserveret og havde udsigt til solnedgangen over storebælt. Næste morgen kan man spise morgenmad på kroen, eller købe mad og kaffe hos Købmanden. Så kan man sidde udenfor og betragte hele landsbyen komme ind forbi efter brød, Dagmarkringle og cigaretter på knallert, cykel, gåben og i biler.

Tag færgen tilbage til Stigsnæs og tage en ny færge derfra ugeb.

Vi nød også næste levende færge og ø, nemlig Omå. Det giver noget særligt at vandre fra havnen, gennem den lille by med Lillians spisested i bindsværkshuset på hjørnet på vej ud til fyrtårnet.

Fyrtårnet er så fint. Det er virkelig nødvendigt at kystsikre.

Nordpå igen til Korsør. Vi prioriterede at køre en tur ned på havnen, der er sat i stand, og herfra finde stedet med en moderne rumstation, hvor det tidligere lille fyrtårn ligger. Det havde et tåge-horn oprindelig. Derfor hedder det nu KOEN. Tågehornet har lydt som en ko. Nu brøler koen kun nytårsaften til midnat. Herfra koen er der også de moderne for- og bagfyre.

Det var en laaang weekend på Sydvestsjælland, men bestemt det hele værd. Søde mennesker. Så meget at vi nær havde købt et gårdhus på Agersø eller Omø; nær et af de mange fyrtårne; eller langs de mange kilometers smuk kyststrækning.

Vi fik rejst endnu en etape af Danmark Rundt langs kysten – Vordingsborg til Korsør på Sydvestsjælland.

Her var ikke mindre end

5 beboede øer. Gavnø, Enø, Glænø, Agersø og Omø.

1 slots + slotspark. Gavnø.

1 batteri / forsvarsværk. Agersø sydspids.

3 fyrtårn. Ore ved Vordingborg. Agersø fyr – Helleholm fyrtårn, for- og bagfyr – alt på Agersø. Omø fyr. Korsør har de nye for- og bagfyr stående lige ved det gamle fyr med tågehorn KOEN, der nu står på land på havnen i en lille rundkørsel.

Jeg rejste sammen med Jakob Linaa Jensen, der også blogger om rejserne rundt i Danmark og om rejser i hele verden på www.linaa.net og insta danetrotter. Du kan se fotos fra mine rejser og følge rejsebloggen her på instagram på expandingourhorizon. Den er blot for sjov.

Skriv et svar